DAGSHOLDET

Eller 60+ som vi også kalder det.

__________________________________________________________________________

Dagsholdet dækker over et tilbud om fælles aktivitet i dagtimerne under mottoet ”social motion” og er således tænkt som en ekstra aktivitet for alle aktive medlemmer, der har mulighed for at deltage i fælles motionsaktiviteter i dagtimerne.

Dagsholdets aktiviteter ligger indenfor klubbens normale aktivitetsområder og deltagelse i Dagsholdets aktiviteter er således et gratis tilbud til alle klubbens aktive medlemmer.

Dette er således en aktivitet der følger Dansk Kano- og Kajakforbunds initiativ omkring 60+  aldersgruppen med henblik på at etablere dagsaktiviteter i landets kajakklubber. I Ebeltoft har vi blot valgt at tilbyde det til alle aktive medlemmer, der har tid, lyst og lejlighed til at deltage i dagtimerne.

Vi mødes indtil videre en gang om ugen

ONSDAG 09.00 – 12.00

De fælles aktiviteter aftales fra gang til gang og tilpasses de fremmødte – og vejret; men vil typisk byde på roning,  løb, vandreture og træning i motionsrummet.

Den ugentlige træning onsdag formiddag afsluttes med fælles kaffebord som medlemmerne på skift arrangerer.

Sidste onsdag i måneden afsluttes med frokost kl. 12.00 – 13.30 som afholdes på sammenskudsbasis

60+ gymnastik.

Som et nyt tilbud til 60+ gruppen afholdes fra 1/1-30/3 to ugentlige “gymnastiktimer” i klublokalet tirsdag og torsdag kl. 09.00 – 10.00.