Randers Kajak Marthon

Kano- og Kajakklubben Gudenaa i Randers og Dansk
Kano- og Kajakforbund har hermed fornøjelsen at
indbyde til et spændende bynært motionsløb:
Randers City Kajak Marathon.
26. maj 2013
Sted: Kano- og Kajakklubben Gudenaa, Gudenåvej 30A, 8920 Randers

 

Løbet er for alle der har lyst til at prøve kræfter med sig selv, og mod sine rokammerater på en publikumsvenlig bane.

Randers City Kajak Marathon byder på en bane med start og mål ved kajakklubben, roning på den smukke Gudenå forbi Randers Regnskov og Randers vartegn ”Den gyldne Vase”, vendinger ud for Randers Olympiske Park og Fugletårnet.

Banen er en 4 km rundbane med distance på henholdsvis 12km eller 20km. Der er ingen overbæringer, men til gengæld et antal spændende vendinger. Randers City Kajak Marathon er for alle roere, motionister som kaproere. Der vil være hjælpebåde ved vendinger og ruten markeret med bøjer.

Registrering og udlevering af startnumre fra 10:00-11:00. Instruktion kl 11:00 Første start kl. 11.45 Tidtagningen slutter kl. 15:00 og der vil være præmieoverrækkelser umiddelbart herefter.

Klubbens køkken vil sørge for, at der bliver mulighed for at købe mad og drikke under stævnet.

Mulighed for bad og omklædning. Gode parkeringsforhold umiddelbart ved klubben. Vi ses til Randers City Kajak Marathon, sidste weekend i maj!

Tilmelding og betaling senest fredag den 19. maj 2013.
 Startgebyr pr. deltager er kr. 100,00 (Eftertilmelding kr. 150,00)


Kano og kajakklubben Gudenaa

Skriv svar

*

captcha *