Sponsorstøtte

Klubbens økonomi er år for år dels afhængig af den sponsorstøtte som vi lejlighedsvis modtager som svar på vores adhoc ansøgninger og som typisk går til nyinvesteringer – og dels af den løbende støtte som vi får fra vores sponsorsamarbejde med OK/Kvickly.

OK/Kvickly.

Klubbens løbende sponsoraftale med OK/Kvickly, som ydes i henhold til deres igangværende “Støt lokalsporten” kampagne baserer sig på, at vi hjælper med at få tegnet et antal OK-benzinkort og så får et årligt tilskud bestemt af antal nytegnede kort og omsætningen på netop “vores” kort. Senest er aftalen blevet udbygget med at OK nu også er blevet el og mobil-leverandør, således at vi får “dobbelt forbrugs booking” på de benzinkort, hvor vedkommende samtidig er el og/eller mobil-kunde hos OK.

Vores sponsorarbejde består i at vi 2-3 gange om året stille op til et promotion-arrangement hos Kvickly Ebeltoft og prøver at få alle dagligvarekunderne til enten at tegne et nyt OK-benzinkort (gerne kombineret med en el og/eller mobil-aftale) eller at få omregistreret/tilknyttet deres eksisterende benzinkort til at støtte vores klub.

Vi har de sidste 3 år modtaget ca. 22.000 / år – penge som vi er meget glade for og som er et godt fast tilskud til klubbens driftsøkonomi.

Vi skal derfor opfordre alle medlemmer (og meget gerne venner og bekendte ….) til at tegne et OK benzinkort – og gerne kombineret med en EL og mobil-aftale med OK – og som en meget vigtig ting af få både nye og eksisterende OK-benzinkort tilknyttet  klubbens aftalenummer:  558674.

VIGTIGT:   Hvis du allerede har et OK benzinkort og er det mindste i tvivl om, hvorvidt det er tilknyttet Ebeltoft Ro- og Kajakklub så ring endelig til OK Kundeservice på telefon:  70102033 –  Oplys navn og kortnummer og bed dem om at få det knyttet til klubbens aftalenummer: 558674

 

Øvrige sponsorer :

Som svar på vores ansøgninger har klubben indenfor de seneste år modtaget støtte fra følgende sponsorer:

  • Trygfonden
  • Nordea
  • Maskinfabrikken Jydeland.
  • DKF (Dansk Kano- og Kajak Forbund)
  • DIF (Dansk Idræts Forbund)
  • Syddjurs Kommune
  • Tuborg Fonden
  • V1-Printcompany