Tilbud om opgradering af EPP2 til EPP3 for turkajak

 

OPGRADERING af EPP-TUR egenfærdighed fra EPP2 til EPP3

Så tilbyder klubben opgraderingsforløb til alle turkajak roere med et EPP2 bevis (det har alle frigivne turkajak-roere). Dette handler således om Jeres individuelle færdigheder (egenfærdighed). Motivationen for at opgradere sit egenfærdighedsniveau kan være et rent personligt ønske om at dygtiggøre sig – og få bevis derpå, men har også den praktiske vinkel at man skal være på minimum EPP3 niveau i egenfærdighed for at kunne blive instruktør på EPP2-niveau.

Det kommer til at foregå på den måde at der den lørdag 2/6 afholdes gratis instruktion/kursusdag i klubben over hvad der kræves til EPP3 – efterfølgende træner vi individuelt og/eller fælles på egen hånd og aftaler så “eksamensdag” med en DKF autoriseret censor engang i august.

Eksamen og nyt EPP3 bevis betales ligeledes af klubben, idet vi dog her vil tillade os at prioritere de medlemmer der skal bruge deres EPP3-bevis i en efterfølgende instruktøruddannelse. Der kan således maximalt være 10 deltagere på et eksamenshold.

Yderligere information følger, men alle interesserede bedes straks reservere 2/6 kl. 09.00 – 15.00 – og de der skal til eksamen bedes ligeledes reservere 18/8, men denne dato er endnu ikke bekræftet af DKF.

Tilmelding på opslagstavlen i klubben.

 

 

Med venlig hilsen

Formanden

Skriv svar

*

captcha *